Baggrund og generel information: Organisationen er oprettet i et slumområde, i forbindelse med tsunamien i 2004 af Jansi, som selv er født og opvokset i området. Der arbejdes i slumområdet med børnepasning, lektiehjælp om aftenen samt en madordning til ældre ensomme kvinder.
En daginstitution, hvortil der er tilknyttet 12-15 børn i alderen 2-4 år. Det fungerer som en dansk pasningsordning, hvor de spiser, sover og leger i løbet af dagen. En madordning som sørger for at ældre alene kvinder får et dagligt måltid mad. Samt en aftenskole, som tager sig af lektiehjælp til 50-60 af områdets skolebørn. Antal brugere og personale: Daginstitutionen:12-15 børn i alderen 2-4 år. Madprojekt: 30 kvinder over 60 år Aftenskole: 50-60 børn i alderen 5-12 år Definition af målgruppe: Idet projektet ligger i et slumkvarter, er det selvsagt rettet imod de fattige beboere heri. Børnene i daginstitutionen, kommer alle fra den samme gade som projektet ligger på, og selvom der er mange flere der ønsker en plads, har de ikke plads til flere. Aftenskolen er for børnene der går i de to omkringliggende skoler, men også her er der flere interesserede end der er kapacitet til. De ældre kvinder kommer der og får mad, hvis de er over 60 år, og ikke har andre til at tage sig af dem. Arbejdsopgaver: Man kan som frivillig på stedet vælge, hvilket projekt man ønsker at beskæftige sig med, og vi har oplevet, at frivillige selv har taget initiativ til, at forbedre projektets område, i form af oprydning af affald med mere. Ønsker man at arbejde på institutionen, har man mulighed for, at give omsorg, deltage aktivt i leg med – og pasning af børnene. Ønsker man derimod at arbejde på aftenskolen, har man mulighed at hjælpe børnene med engelsk og matematik for at forbedre deres skolegang. Har man interesse i mere end et projekt, er der mulighed for at deltage i begge dele. Madprojektet kræver ikke megen frivillig hjælp, udover servering, oprydning og eventuel hjælp til maden. Faciliteter: Alle tre projekter er samlet i den samme bygning med et lokale, som er placeret på en større plads i slumområdet. Når børnene skal spise, samt når kvinderne får serveret mad, foregår det i en lille gård der er udenfor bygningen. Her sidder de alle på gulvet og spiser. I lokalet opholder børnene sig det meste af dagen, hvor de får undrevisning i kreative fag, leger, sover og ser tv. På første etage er der to mindre værelser som kan beboes af frivillige, og på den overdækkede tagterrasse er der aftenundervisning. Finansiering:Midlerne kommer udelukkende fra sponsorer fra Holland, og hvert når et barn har fået en plads i institutionen, får deres familier en månedlig donation på 1000 rupis. Transporttid: Fra guesthouset er der lidt over en time i taxi. Ellers kan man vælge at tage en lokal bus, hvilket er betydeligt billigere, men også tager længere tid. Hvis man ønsker den billigste og nemmeste løsning, kan det anbefales at bo på stedet. Der er to værelser, med tilhørende gratis trådløst internet. Ugeprogram fra frivillige: |