Pattaya er en forholdsvis stor ferieby, et par timers kørsel syd for Bangkok. Pattaya indeholder stribevis af barer og restauranter, banker, butikker, internetcaféer, massageklinikker, skræddere osv. Til gengæld ejer byen ikke skyggen af hygge og charme, dertil er den alt for stor og overklistret med engelske og tyske barer, blandet med de berømte go-go barer, hvor man kan købe sig til det man ikke kan få andre steder.   Og det er ikke kun om aftenen at disse barer slår dørene op, selv midt på dagen kan man få sig et show med letpåklædte piger. Det siges at der er luget ud i Pattayas go-go barer, men er det tilfældet, vil jeg nødigt have set "det gamle" Pattaya. Ved aftentid ligner dele af byen det vilde vesten når hundredevis af barer åbner, og jagten går ind på de lokale prostituerede.

 Omkring det store område med go-go barer glimter neonlys med bla."Boys-town", unge prostituerede i skolepigeuniform som venter på den næste kunde og barerne prøver med alle midler af få dig ind på netop deres sted. Bybilledet er præget af europæiske mænd, der så godt som alle har fundet sammen med en thai-pige 15-20 år yngre end dem selv. Men det er nu heller ikke svært at finde nogen der tager sig betalt for det, hver bar har et antal piger siddende klar hvis der skulle dukke kunder op. Der er imellem 2500-3000 barer i Pattaya og i højsæsonen (december-marts) er der 25000-30000 prostituerede kvinder.

 I midten af hele dette cirkus ligger mit praktiksted for min 2. halvårs praktik, ”Fountain of life’s womencenter”.
Kvindecentret er for kvinder som er eller har været en del af thailands sexindustri og det bliver ledet af den katolske nonneorden ”Good Shepherd Sisters”. Mange af de kvinder og unge piger som benytter centeret kommer til Pattaya fra Thailands fattigste områder.
De kommer for at søge job på restauranter og hoteller men ender med at arbejde i de mange barer, massageklinikker og bordeller der findes her.

Kvinderne skal ikke kun forsørge sig selv, men også deres familier og børn i landsbyerne, hvilket ligger et stort pres på dem. Men det er ikke kun familierne der udnytter disse kvinder, også myndigheder og specielt turister er skyld i hvordan tilværelsen er for dem.
En del af centerets arbejde går ud på at tilbyde kvinderne adgang til undervisning indenfor sprog (engelsk, tysk, thai) edb, syning, frisørfag, massage og madlavning. Formålet med denne undervisning er at bibringe kvinderne uddannelse, viden og færdigheder, der kan være med til at forbedre deres fremtidige muligheder.
Efter min første måned her fandt jeg dog ud af at undervisningen på centeret mest bruges som et lokkemiddel for at få kvinderne hertil. Intentionen bag centeret er at give kvinderne et sted, et frirum hvor de kan føle sig som ligeværdige, føle tryghed, kærlighed og respekt. De har på centeret mulighed for at få udviklet deres selvtillid og selvværd, samt erhverve sig nogle kompetencer som kan hjælpe dem i deres hverdag. Der er flere dage i løbet af en måned hvor undervisningen bliver aflyst og kvinderne i stedet får seksualundervisning, information om HIV/AIDS, juridisk hjælp og anden relevant information som eksempelvis humantrafficking.

De menneskelige ressourcer på centeret består af søstrene, et thaipersonale og i meget stor udstrækning af os frivillige fra Europa. Lige nu er vi 7 frivillige som underviser i engelsk og tysk og bor sammen på 4. sal i bygningen. Jeg har mit eget værelse og deler køkken, bad og toilet med de andre. Hver morgen cykler vi til Fountain of life’s børnecenter, hvor vi holder morgenmøde og morgensang sammen med personalet derfra. Jeg underviser fra 9.30 til 11.30 hvorefter vi holder frokost og så igen fra 12.30 til 14.30. Frokosten spiser vi sammen med det øvrige personale på centeret og to gange om ugen vasker jeg glas op sammen med mine elever. Fra 14.30 til 16 gør vi køkken ren, holder møder eller deltager i andre aktiviteter på centeret. To gange om ugen er det aftenundervisning fra 17.30 til 19.30 og udover det bruger jeg 1 – 2 timer hver dag på at forberede mig til undervisning, samt skrive logbog. Jeg underviser kvinderne i basis engelsk og har i gennemsnit 20 elever 14 dage af gangen.

Den første måned jeg var i Pattaya, var jeg så overvældet af indtryk fra byen, kvinderne og al den ”grimhed” der findes, at jeg slet ikke kunne se meningen med mit ophold her. Jeg følte nærmest jeg ”hældte benzin på bålet” ved at lære kvinderne engelsk og give dem redskaber til nemmere at få kunder. Det var også svært at gennemskue hvad kvinderne egentlig fik ud af at komme på centeret, men som tiden gik, fik jeg gennemskuet hvad meningen med centeret egentlig er, samt vigtigheden af mit arbejde her.
Det er klart at de ikke kan fortælle deres frivillige arbejdskraft at de er ”lokkemad” for at få kvinderne til centeret, da det vil være demotiverende for nogen, men da jeg gjorde min store opdagelse følte jeg mig lettet. Det betød jo, at hvad jeg underviser i min klasse ikke er af så stor betydning som det pædagogiske arbejde jeg udfører, hvilket har givet mig meget større spillerum. Jeg laver små pædagogiske forløb med kvinderne og har ”skjult pædagogisk dagsorden” bagved alt jeg foretager mig. Mit klasselokale er præget af nærhed, ærlighed, tillid, omsorg og jeg giver udtryk overfor kvinder at de er unikke og at jeg holder af dem. Jeg har erfaret at hvis jeg giver udtryk for at de betyder noget for mig så kan de også forholde sig til mig og jeg arbejder meget med anerkendelse i klassen. Jeg også se at kvinderne lærer hurtigere og nemmere i disse omgivelser end de gjorde før. Mange af kvinderne betror sig til mig, fortæller deres livshistorier eller spørger mig om gode råd og hjælp, samt giver udtryk for hvad de har brug for jeg lærer dem i engelsk. Det er virkelig nødvendigt at man prøver at tage udgangspunkt i den enkelte kvinde og finde ud af hvad hendes behov er, også selvom det ”bare” handler om at undervise hende i engelsk. En sætning så vigtigt som ”you are hurting my feelings” kan betyde alverden i et forhold mellem en thaikvinde og en vestlig mand, eller at lære dem tallene så de ikke kommer til at sige 100 i stedet for 1000 for en nats betaling.

 Jeg har haft en hård tid hernede de første par måneder, fordi jeg har været af sted alene og ikke har haft nogle at dele glæder, sorger og frustrationer med. Jeg har, skulle forholde mig til en by som Pattaya hvor alt handler om sex og penge, samt finde min egen rolle som studerende i en organisation hvor tanker og værdier ikke udspringer af nogen specifik pædagogik, men ud fra en religiøs tanke. Det at jeg har været i stand til at arbejde mig igennem frustrationerne i stedet for at give op er lidt af en sejr i sig selv, men også at se at al den viden og erfaring man har med fra seminariet virke i arbejdet med kvinderne her, kan næsten ikke beskrives med ord.

Arbejdet her er utrolig spændende, meget intenst og meget vigtigt for kvinderne. Det er en fed fornemmelse at vide man gør en forskel og endnu federe at se at man virkelig duer til noget.

Det er ikke meningen at vi skal ”redde” kvinderne og det er vigtigt at forstå at de simpelthen ikke har andre muligheder i deres liv. Man kan ikke løse alle problemer, men man kan håbe at give dem et godt minde som de kunne bruge engang, hvor de mangler en til at hjælpe dem med at vælge den rigtige vej.

Sally Soe