I Juni og Juli 2009 har vi (Sonja og Christina) været frivillige I børnehaven

SAMARBEJDE OG KONTAKT MED VOLOUNTEER AID

Vi læser Ernæring og Sundhed på Suhrs Seminarium med speciale i Human Ernæring og Sundhedskommunikation og skulle for en periode praktik. Vi besluttede os for at vores praktik skulle være i udlandet, og fandt ud af at vi begge to havde et ønske om at arbejde med noget helt andet end man gør her hjemme i Danmark. Vi begyndte derfor at undersøge hvad vores muligheder var for at komme af sted til Afrika eller Asien. Vi stødte på Volounteer Aid’s hjemmeside og fandt ud af at de tilbød at sende praktikanter af sted til nogle projekter rundt omkring i Asien.

Vi kontaktede derfor Katrine pr. Mail. Det var vores sidste chance for at komme af sted og vi ventede derfor med sommerfugle i mave på at få et svar. Der gik ikke lang tid, før vi fik et positivt svar fra Katrine om at det ville være muligt at komme af sted. Vi sendte vores ansøgninger, C.V og studiebeskrivelser af sted og aftalte at mødes med Katrine i Århus nogle weekender efter. Til samtalen talte vi lidt frem om tilbage om vores studie og fik sat studie og frivilligt arbejde sammen med projektet i Indien. Nu var det op til os at få styr på flybilletter, visum og hvad man ellers skulle foretage inden afrejse 1,5 måned senere. Dagen efter vi kom hjem fra mødte kontaktede Katrine os igen og sagde at hun synes vores profiler og studie passede bedre til projektet i Thailand, Sakon Nakhon. Vi godkendte Thailand og fik bestilt visum og flybilletter. I hele processen med at få styr på de praktiske ting var der hele tiden mulighed for at få svar på spørgsmål eller anden hjælp af Volounteer Aid, men det var os selv der skulle tage ansvar for tingene. Det var vi fra starten af helt med på. Vi havde besluttet os for at gå uden om de store organisationer som sender frivillige ud, af flere årsager og derfor var vi forberedte på at vi skulle gøre en del arbejde selv. Vi havde også mulighed for at være i kontakt med de frivillige der på vores planlægnings tidspunkt befandt sig på stedet. Dette benyttede vi os af, både for at få en idé om hvad der ventede os, men også for at planlægge den faglige del af vores praktik. Derfor kan vi takke Maria, Noa og Cecilie for deres hjælp med at beskrive livet i børnehaven. I perioden i Thailand, var kontakten med Volounteer Aid mindre, men der var altid mulighed for at kontakte hvis man havde bruge for hjælp, spørgsmål eller råd. Vores forventninger Da vores møde I Århus var en beskrivelse af projektet I Indien vidste vi faktisk ikke helt så meget om Børnehaven I Thailand da vi sagde ja til at tage der til I stedet for. Derfor fik vi fortalt om børnehaven via mail, hjemmesiden og telefonen, hvilket måske kan have begrænset vores indsigt i hverdagen på stedet. Men vi synes alligevel gennem disse kanaler og de andre frivillige fik en god idé om hvad der ventede os. Vi hørte fra Noa og Cecilie at de havde undervist både elever og lærer i engelsk og at de havde lagt vægt på vigtigheden i at børste børnenes tænder hver dag. Derfor forestillede vi os at vores opgave bestod i at lave noget undervisning i engelsk, men også i hygiejne og sundhed for at kombinere børnehavens ønsker og vores praktik. Derudover havde Katrine fortalt os meget om forskellen på thailændere og hvide og derfor var vi fra starten af også indstillet på at vi ikke ville blive bedt om at udføre noget arbejde, men selv skulle tage ansvar og tage initiativer til nye tiltag i børnehaven. Da ingen af os før havde prøvet at rejse ud på denne måde før, havde vi begge to rigtig svært ved at forestille os hvordan livet for børnene er generelt og hvor stor kultur forskellen kan være. Vi var selvfølgelig klar over hvad den Thailandske kultur har af værdier, hvilke ritualer de har og hvad de tror på, men vi havde svært ved at se hvilke udfordringer dette kunne give for os. Gennem vores kontakt med Noa og Cecilie og Katrine havde vi prøvet at forberede os bedst muligt. Vi var ikke så nervøse for den pædagogiske udfordring der kunne være, da vi har haft en del pædagogik på vores studie og samtidig havde noget erfaring med i bagagen fra Danmark. Men vi blev hele tiden ved med at revidere i vores undervisnings plan fordi vi ikke kunne finde ud af hvad vi skulle forvente i forhold til engelsk niveauet for hverken lærer eller elever. Vi havde planlagt at vi ville have noget engelsk materiale med til eleverne som man kunne bruge på flere niveauer, og det viste sig at være rigtig klogt, for niveauet for eleverne var helt nede på det første begynder niveau i engelsk. Vores forventninger til undervisning i engelsk af lærerne, viste sig at være for optimistisk. Vi havde på hjemmesiden læst at lærerne var meget åbne for at lærer om de danske pædagogikker og derfor havde vi hjemmefra besluttede os for at arbejde med Howard Gardner og Rita Dunn´s læringsstile og undervise lærerne i disse for at give dem idé om hvad baggrunden for vores undervisning var. Men det viste sig hurtigt at man i Thailand underviser på en helt anden måde som er meget forskellige fra den danske og da lærernes engelsk niveau var meget lavt var det bare for optimistisk at undervise dem i pædagogikker. Derfor besluttede vi os for at arbejde videre med de to teorier for os selv og i stedet prøve at forklare dem med nogle af de positive situationer der opstod i vores undervisning, hvorfor vi underviste som vi gjorde.

ARBEJDET I BØRNEHAVEN

Da vi ankom til børnehaven lå der en mappe fra de tidligere frivillige, som beskrev det arbejde de havde udført før os og forklarede hverdagen i børnehaven. Vi besluttede os for at vi den første uge ville observere børnene og lærene og ikke mindst undervisningen, for at kunne planlægge vores egen daglig dag i børnehaven bedst mulig. Vores første dag i børnehaven var en blanding af glæde, overvældelse og nervøsitet. De vi kom ind i børnehaven komme alle børnene og lærerne ud med blomster til os. Det var bare den varmeste velkomst vi kunne få. Her stod alle de søde børn og kiggede nervøst på os mens de pænt kom hen og gav os blomsten de havde i hånden, vi følte os også lidt generte. I mappen fra de andre frivillige lå der nogle meget detaljerede skemaer som beskrev opbygningen af hver dag i ugen, meget præcist. Dette skema fik vi også udleveret af lærerne den første dag og det bekræftede os i at det var det skema de arbejde ud fra. I løbet af de første dage fandt vi ud af at lærernes engelsk niveau var meget lavt og det nok ville komme til at bringe os en del frustrationer i vores faglige arbejde. Vi var ikke nervøse for at engelsk niveauet i vores personlige samvær med dem ville bringe så megen frustration, det skulle nok gå. Efter den første uge, fandt vi ud af at det var meget svært for lærerne at følge skemaet og hverdag faktisk lignede hinanden til forveksling. Vi fandt også hurtigt ud af at thailænderne underviser meget anderledes end i Danmark, så vi blev klar over at vores initiativer ville blive en prøvelse for dem. Vi besluttede os alligevel for at vi ville arbejde med det vi havde planlagt, fordi vi mente at det var en god måde at kombinere deres metoder med vores. Hver dag starter med at børnene bliver hentet i deres landsbyer. Vi kan varmt anbefale at tage med ud og hente eller aflevere børnene det er rigtig hyggeligt og det giver et godt indblik i hvor børnene kommer fra. Når de ankommer til børnehaven er der flaghejsning, morgensang og morgen gymnastik. Her efter begynder dagen, de starter med lidt leg enten i klasse lokalet eller på legepladsen, derefter er der sat tid af til dagens undervisning. Da vi ankom var denne undervisning ikke rigtig specificeret så vi fandt hurtigt ud af at vi ville strukturere timerne noget mere, for at gøre det mere overskueligt for både børn og lærerne. Efter undervisning fik børnene formiddags frugt. Når der var blevet spist frugt var der sat tid af til en anden slag aktivitet som heller ikke rigtig var specificerede, så det valgte vi også at gøre. Således at lærerne kunne planlægge noget til hverdag (de aktiviteter vi lagde ind var: Mandag=Art, Tirsdag=Gym/sport/play, Onsdag=trip day, Torsdag=Gym/sport/play og Fredag=Singning/Dancing). Vores hovedmål var at opfylde børnehavens ønske om at eleverne skal undervises, men samtidig ville vi gerne indfører den danske opfattelse af at børn mellem 2-5 år også skal lege og derfor ville vi kombinere leg og læring. Med Howard Gardner og Rita Dunn’s teorier indtænkte vi leg og læring på flere planer med henblik på at der skulle være plads til alle børnenes forskellige læringsstile. Vores undervisnings timer i Engelsk bestod derfor altid med gennemgang af ABC og ABC sangen, præsentation af dagens tema, og en afsluttende sang til dagens tema. ABC og ABC sangen valgt vi at undervise i på den thailandske undervisnings måde. Det vil sige at børnene sidder i to rækker bagved hinanden mens læreren står foran dem og peger på bogstaverne. Dagens tema præsenterede vi ved at bryde de to rækker op og sætte børnene i en rundkreds. Formålet med vores undervisning i rundkreds var at sørge for en længere koncentrations tid bland børnene og samtidig skabe en fælles rum hvor alle følte de deltog i en leg. Vi havde den første uge observeret at børnene ikke kunne koncentrere sig i mere end fem minutter når de sad på rækker. Dagens tema kunne være mere ABC, med kort der kombinere bogstav med et billede (f.eks.: A=ANT), frugter og grøntsager, kroppen eller dyr. Timerne afsluttede vi altid med en sang eller en leg som passede til temaet. Dette kunne for eksempel være ”head and shoulder song”. Da vi ankom til børnehavn var der kun elever til to klasser, hvilket var en klasse mindre en det havde været tidligere og derfor stod der et lokale tomt. Vi vurdere rummet og fandt ud af at vi ville lave en gymnastik sal til børnene. Vi ville give dem et sted hvor der var mulighed for at lave gymnastik, spille basket, spille fodbold eller lave andre fysiske aktiviteter. Derfor fik vi lavet fodbold mål, malet steger på gulvet købt bolde og sat en kurv op. Det blev en kæmpe succes som vi håber de vil bruge rigtig meget frem over også. I forhold til hygiejne og sundhed fandt vi hurtigt ud af at hverken den personlige eller den institutionelle hygiejne var særlig god. Da vi ankom til børnehaven blev der hængt et håndklæde op uden for som børnene kunne tørre hænder, ansigt og næse i. Det viste sig at de først skiftede dette håndklæde 1,5 uge efter vi ankom. Vi besluttede os for at gøre noget ved dette og købte klinex til børnenes snot næser, vi fortalte lærerne hvorfor det var vigtigt at børnene ikke tørrede næse i håndklædet og de tog det meget overraskende til sig. Vi besluttede os også for at købe nogle flere håndklæder. I Thailand har hver dag en farve og derfor var det helt oplagt at håndklæderne skulle være i dagens farver, så man kunne sikre sig at der var et nyt hver dag. Toilet besøg er heller ikke noget børnene rigtig kan finde ud af. Mange gange stod der 5 børn og tissede ude på gulvet, hvilket resulterede i at de trådte rundt i hinandens tis. En gang oplevede vi også at et barn satte sig på gulvet foran køkkenet og ”sked”. Derfor prøvede vi at forklarer lærerne at de skulle undervise børnene i hvordan toilettet skulle bruges. Vi malede fødder uden for toiletter som skulle hjælpe børnene med at lære at stå i kø. Til sidst så vi lidt nærmere på deres kost, og vi fandt hurtigt ud af at børnene får meget varierende og sund kost og derfor var der ikke så meget at tage fat på der. Dog fik de mælk hver dag og vi opdagede til vores skræk at der blev puttet sukker i. Det prøvede vi at standse ved at fortælle om sukkers indvirken på kroppen og tænderne. Nogle af de erfaringer vi også gjorde os i børnehaven var at man i Thailand opdrager sine børn meget anderledes end i Danmark. F.eks. er barnet meget tæt på sine forældre indtil de er 2 år hvorefter de bliver opdraget til at være mere selvstændige. Der var derfor også en helt anden opfattelse af hvordan man viser omsorg for børnene. Vi blev dog hurtige enige om at selv om vi skulle respektere deres kultur så ville vi alligevel ikke stå og se på at et barn er ked af det. Derfor begyndte vi ret hurtigt at trøste børnene når de var kede af det, faldt eller bare havde behov for lidt mere tryghed. I starten var det tydeligt at se at nogle af lærerne ikke helt brød sig om at vi gjorde som vi gjorde, men der gik ikke lang tid inden vi begyndte at se af de også godt kunne finde på at tage et barn på skødet. Vores samarbejde med lærerne var til tider meget frustrerende på grund af vores sprog barriere, men det viste sig altid at vi kunne finde frem til en løsning eller forklaring. Vi endte med at få et meget tæt knyttet bånd til lærerne og det gjorde det derfor også rigtig svært at sige farvel til dem senere hen. De var altid meget åbne for at lærere og stillede altid mange spørgsmål omkring os og vores kultur. Vi oplevede ikke nogen konflikter eller situationer vi ikke kunne løse i samarbejde med lærerne. Vores største konflikt var aldrig noget de opdagede, for den foregik altid i ens eget hoved omkring hvordan tingene kunne forklares på den mest simple måde. Vores ønsker om at undervise lærerne blev aldrig indfriet. Vi valgte i stedet at forklare baggrunden for vores undervisning fra gang til gang og selve engelsk undervisningen for dem havde vi simpelthen ikke tid til. Vi brugte dog tit vores pauser på at øve os i thai (for os) og engelsk (for dem). Dette var med til at skabe et tættere bånd mellem os og gav os nogle virkelig hyggeligt pauser sammen. På den måde følte vi at vi mødtes på midten af vores to kulturer.

OPHOLDET

Under vores ophold bode vi I Dr. Pensaks gamle hus som kaldes Howitz home. Huset ligger skråt overfor børnehaven, hvilket var virkelig rart hvis man lige manglede noget. Huset består af et køkken, en spisestue, en stue, to badeværelser og tre soveværelser. Det er her alle de frivillige bor. Under vores ophold var vi i alt fire frivillige, men da den ene arbejdede i en anden by var vi mere eller mindre kun tre. Det er rigtig hyggeligt at bo sammen med de andre frivillige, som arbejder på de andre projekter. Vores Nabo Phi Wang tilbyder at lave mad for 700 bath om måneden. Det er helt vil det er helt vildt hyggeligt at spise hos ham. Det gør alle de frivillige. Phi Wang taler ikke rigtig engelsk, men alligevel finder man med tiden frem til at tale sammen og det vigtigste hos Phi Wang er at man kan slappe af og have det sjovt. Man spiser kl. Seks og hjælper med at rydde væk. Efter maden sad vi tit og så tv, men nogen gange kunne det bare være lidt for umuligt at følge med i de thailandske programmer så sad man bare og talte lidt før man gik tilbage. Der er masser af mennesker på projektet som gerne vil hjælpe en hvis man har bruge for noget. Mange af dem synes også det er hyggeligt hvis man tilbringer lidt tid med dem. Laied som også er tilknyttet projektet kommer rigtig meget hos de frivillige og hun er virkelig god til at tage de frivillige med på tur forskellige steder hen.

KONKLUSSION

Vores ophold påprojektet  gik over al forventning. Vi havde aldrig troet at de thailandske mennesker skulle komme så langt ind under huden på os og vi vil aldrig glemme denne fantastiske oplevelse. Vi savner allerede børnene I børnehaven og de fantastiske mennesker vi har samarbejdet med. Vi kan takke Volounteer Aid for at det lykkedes os at komme af sted.