Modtagelsen i Indien

Gennem min kontaktpersonen i Indien havde jeg arrangeret et pick up fra lufthavnen og til guesthouset. Chaufføren stod klar da jeg ankom med et skilt med mit navn så jeg kunne finde ham.

På guesthouset blev jeg taget godt imod og budt velkommen af Jonsi, Kontaktpersonens kone, hvorefter Kontaktpersonen selv kom lidt efter og gav mig endnu en varm velkomst og fortalte lidt om guesthouset, organisationen og området. Efter lidt tid kørte han mig op til en ATM så jeg kunne hæve penge og til et bageri så jeg kunne få noget mad. Om aften inviterede han mig ind for at spise med ham og hans kone. Jonsi kørte endda med mig ind til landsbyen dagen efter og sørgede for jeg fik traditionelt indisk tøj foruden hun viste mig et tempel og lidt af byen. Kontaktpersonen var desuden med på vores 1. dag på børnehjemmet og inden det tog han os med ud og spise morgenmad på en lokal restaurant.

Inden jeg tog af sted korresponderede jeg med Kontaktpersonen på mail og facebook, hvor han pænt og meget hurtigt svarede på spørgsmål og spurgte om jeg var forberedt og klar til at ankomme, hvilket bevirkede jeg følte mig meget velkommen.

Alt i alt en rigtig dejlig velkomst og godt førstehåndsindtryk.

Boligforhold

Jeg boede de første nætter i det der kaldes en penthouse. Det var primitivt, hvilket jeg var forberedt på, men der var seng (meget hård madras) med myggenet, en reol og et bord foruden en lys pære. Toilet og bad skulle jeg nedenunder for at benytte. Dog flyttede jeg ned i bungalowen, hvor der var god plads, med de tre ergoterapeuter. Der var eget vestlige toilet, bad, køleskab og vask, hvilket var meget rart nu jeg skulle være der en måned. Senere blev jeg glad for at være flyttet derned da de nye gæster i penthousen havde besøg af en rotte og en kat.

Socialt liv uden for arbejdstiden

Jeg tilbragte meget tid med ergoterapeuterne, men foruden dem gik vi ofte ud og spiste med flere af de andre frivillige, hvilket var rigtig hyggeligt. Kontaktpersonen hjalp os desuden med at arrangere en ”oplevelsesdag” i en by et par timer derfra, hvor jeg og 6 andre frivillige plantede træer for noget velgørenhed, var i et tempel og en ashram. Jonsi var med på denne tur og vi havde en god dag.

Beskrivelse af området omkring arbejdsstedet

Børnehjemmet lå lidt uden for en større byog jeg var der kun i forbindelse med arbejdet. Det virkede til at være meget landligt og en anelse fattigt.

Arbejdsopgaver, Arbejdstider, arbejdsstedet, personale på  stedet m.m.

Vi fik en meget varm velkomst af manageren, der udtrykte megen taknemmelighed for at vi kom og blev vist rundt og fik et indblik i stedet.

Vores arbejdsopgave bestod i at undersøge og skrive journaler på 15 børn med cerebral parese til de kommende frivillige fysio- og ergoterapeuter og behandling af disse. Personalet på børnehjemmet havde lavet listen. Desuden udarbejdede vi træningsmanualer på de samme børn til andre frivillige så de også kan varetage en form for træning og det var ligeledes hensigten at personalet skal kunne anvende dem. For at introducere manualerne for personalet afholdte vi en work shop, hvor vi fortalte og demonstrerede behandlingstiltag/øvelser og de selv fik mulighed for at afprøve.

Endvidere lavede vi, ergoterapeuterne og jeg, en præsentation om hvordan man behandler børn med cerebral parese i DK til en konference for 60 indiske specialpædagoger.

Vi bestemte helt selv vores arbejdstider og kunne møde og gå som det passede os. Dette var også nødvendigt da turen fra guesthouset tog ca. 1,5 time med busser og den indiske trafik er meget uforudsigelig.

Personalet var generelt venlige over for os, men da det ikke var muligt at tale engelsk med alle kunne det være lidt svært at kommunikere til tider. Dog var både manageren og dem der kunne tale engelsk venlige til at oversætte.

Samarbejdet med Kontaktpersonen i Indien

Det fungerede rigtig fint med vores kontaktperson i Indien, han er meget hjælpsom generelt. Der opstod ingen problematikker ift. arbejdet, der krævede han involverede sig, men jeg ved fra de andre frivillige at han altid stod til rådighed og sørgede for man var tilfreds med sit projekt. Han spurgte meget ind til vores arbejde på børnehjemmet og virkede oprigtig interesseret og glad for vores indsats. Desuden deltog han til vores præsentation, hvilket var rigtig pænt.

Hjemmefra havde jeg læst en del om forskellige ting på projektets hjemmeside om organisationen, hvordan det fungerede og forholdene på guesthouset. Jeg kunne dog konstatere at det hele ikke stemte overens med hvad der stod skrevet. Selvom det blot er småting, der ikke har den store betydning, er det alligevel værd at nævne, at det ikke var muligt at koble sig på internettet fra guesthouset og at det ikke blot tog 20 min. med bussen fra guesthouset til børnehjemmet. Det havde Kontaktpersonen endda skrevet til nogle af de andre. Som sagt ikke ”sager” der afgør hvor godt opholdet bliver, men det er rart at det man får af vide og læser sig til stemmer overens.

Samarbejdet med VA (Var der noget du gerne ville have været informeret om på forhold, manglede du inforationer etc.)

Jeg synes, at jeg blev velinformeret fra VA’s side og fik den fornødne viden om opholdet. Det gik stærkt med at få alle de praktiske sager på plads, hvilket var en rigtig god oplevelse og afgørende for jeg kom af sted, da jeg var ude i sidste øjeblik.

Genelle erfaringer som nye frivillige kan få brug for

Jeg var der i forbindelse med min skole som et praktikophold og havde derfor en kontrakt, hvorpå der stod, at der skulle være en fysioterapeut tilknyttet arbejdsstedet. Dette var ikke helt tilfældet, i hvert fald var der ingen daglig tilknytning til en fys og som jeg kunne forstå var der en specialpædagog, der havde modtaget et månedskursus i træning og havde instrueret nogle af pædagoerne. Jeg ved ikke præcis hvor dette skal skrives, men der er selvfølgelig forskellige kulturelle opfattelser af en fysioterapeut. For mit vedkommende har det ikke været et problem, blot en ekstra udfordring, men i forhold til fremtidige fysioterapeutstuderende, der kunne tænke sig at afholde deres praktik på stedet, ved jeg ikke hvorvidt skolen vil skrive under. Dog blev vi informeret om at det ville starte en fysioterapeut på børnehjemmet med en længere uddannelse snart og så skulle der i hvert fald ikke være nogen problemer hvad det angår.