En uforglemmelig oplevelse, som har vi ikke ville undvære.

Introduktion;

Vi er to tøser i 20´erne, der for kort tid siden færdiggjorde vores uddannelse som socialrådgivere. Da arbejdsmarkedet indenfor vores branche var forholdsvis usikkert talte vi om endnu engang, at rejse ud i verden. Vi har tidligere rejst rundt sammen – New Zealand, Australien og Kina. Det lå derfor i luften, at vi allerede efter eksamen skulle ud og rejse igen. Hvor eventyret denne gang skulle foregå havde vi mange forskellige tanker om og ideer til. Vi var vidt omkring, men da vi så et link til VAs hjemmeside var vi ikke længere i tvivl. Vi ville til Indien og arbejde som frivillig på et af VAs projekter. På den måde kunne vi både gøre en forskel for mennesker i nød og samtidig få muligheden for, at rejse rundt i og opleve Indien. Vi bestemte os for, at opholdet skulle have en varighed på 2-3 måneder. Det skulle være således, at vi kunne nå at falde til og samtidig have tid og mulighed for, at komme ud og se noget af Indien. Eftersom vores bachelor fyldte det meste i vores hoveder op til afrejse (tog af sted 2 uger efter vi blev færdige), så havde vi ikke haft tid til, at gøre os de store tanker eller have de vilde forventninger. Som så mange andre frivillige tænkte vi, at vi ville ned og få nogle børn til at smile samt gøre en forskel. Vi erfarede dog, at det er vigtigt man gør sig nogle tanker om hvad man vil have ud af opholdet. Vi var godt klar over, at vi selvfølgelig ikke kunne ”ændre verden”, men selv den mindste forskel ville alligevel have betydning. (Derfor gav det mening for os.) Igennem arbejdet på vores projekt, er det blevet klart for os, at det er vigtigt hvilke forventninger man har til sig selv og til det frivillige arbejde. Man skal gøre sig tanker om hvilket projekt man ønsker at deltage i samt hvorledes det stemmer overens med ens faglige kvalifikationer før valg af projekt og i forhold til hvilke faglige kvalifikationer man har med i bagagen samt i forhold til hvad der er muligt.

VA er parat til at yde assistance og hjælp, så du kommer på det projekt der giver dig mest muligt og som samtidig passer dig. Derudover kan du få råd og stille spørgsmål på hjemmesiden samt på facebook gruppen ”Frivillig gennem Volunteer Aid”.

I det følgende har vi valgt, at beskrive en helt almindelig dag som frivillig og dernæst en dag, der var udover det sædvanlige og som stadig kan sætte smil på vores læber. En helt almindelig dag som frivillig.

Alarmen på mobiltelefonen ringer.

Vi kigger på hinanden med trætte og halvåbne øjne, mens vi ligger i dobbelt sengen. Pludselig kommer Møllen løbende med høj fart gennem rummet med retning mod toilettet. Hun har de sidste par dage, døjet med det vi med rette kan kalde indisk-ræserrøv! Mens Møllen bogstaveligt har sat sig på toilettet, ligger vi og pludrede lidt i sengen mens vi får øjne. Vi bor fire mennesker sammen og det kan være svært at tilrettelægge morgenerne, når alle skal op og afsted samme tid, men man finder dog hurtigt en rytme. Når så ikke lige den indiske mavevirus rammer samtlige beboere på Guesthouset. Pludselig farer vi op, da vi kommer i tanke om, at den daglige strømafbrydelse er om 5 minutter og vi har stadig ikke sat vand over til kaffen. Og kaffen skal nemlig laves, for vi har en aftale med en af de andre frivillige. Han kommer med brød fra bageren og så skal vi have kaffe klar. Lige som kogekedlen fortæller at vandet har kogt går strømmen og 2 minutter efter kan vi høre en scooter udenfor. Den en mandlige frivillige der er ankommet - morgenbrødet er serveret. Vi nyder den hjemmelavede kaffe og det friskbagte morgenbrød, der kommer fra en lille bager i landsbyen 10 minutter fra guesthouset. Der er flere forskellige nationaliteter på stedet og under morgenmaden hygger vi alle og snakker om forventningerne til dagens opgaver. Engelsk er det mest benyttede sprog, men.. man kan jo lige smide en glose eller to af sted på dansk, hvis ikke alle skal have del i samtalen. Efter alle har spist morgenmad begynder folk, at gøre sig klar til, at skulle ud på de forskellige projekter. Vores projekt ligger ca. 12 km. fra hvor vi bor. Der er mange forskellige transportmuligheder, men da vi har sagt på gensyn til de andre stikker vi af sted på vores super skønne knallert. Vi havde godt nok svoret, at vi ALDRIG ville leje en knallert dernede, men da vi alligevel gjorde det en dag fortrød vi, at vi ikke havde gjort det før. Vi ankommer på vores børnehjem ved 10-tiden og som så mange gange før kommer nogle af børnene løbende ud og modtager os. Dagen går med diverse lege inde og ude samt en masse kram. Ved middagstid hjælper vi personalet med, at give de mange børn middagsmad. Når de er spist af er det blevet tid til en eftermiddagslur og ved 14-tiden tager vi derfor af sted fra organisationen. Selvom vi kun var på børnehjemmet omkring 4 timer er vi alligevel en smule tappet for energi. Vi beslutter derfor at tage forbi vores yndlings spisested i Pondicherry – Burger ´N Juice. Vi får de lækreste vegetarburgere og store friske juice, til at skylle burgerne ned med. Godt mætte parkerer vi knallerten foran hegnet til guesthouset. Nogle af de andre frivillige er allerede kommet hjem, og sidder og snakker om dagens hændelser. Der er ikke gået mere end ti minutter før vi alle beslutter os for at tage ned til poolen, hvor vi ligger og sludrer videre og nyder solen på en helt anden måde. Efter at have plasket rundt nogle timer, er vi nogle få stykker der gør stop ved Kofibar, for at tjekke vores mails og nyde en super lækker iskold chokolade milkshake. Om aftenen tager vi i samlet flok hen og spiser sammen på Dolphin, fordi vi er i pizza humør. Ikke overraskende nok, går strømmen mens vi sidder der, men de ansatte kommer fluks med stearinlys – hvilket kun gør stemningen endnu hyggeligere. Efter en knald god og skide hyggelig middag smutter vi hjem på guesthouset og folk går hvert til sit. Nogle sætter sig i haven med en bog, andre går i seng og vi smutter naturligvis ind under myggenettet i dobbeltsengen, får Møllen placeret i smørrevnen og smækker et par afsnit Friends på computeren. Efter et par afsnit kommer der snorkelyde fra revnen og vi beslutter at det må være et tegn om, at det er tid til skønhedssøvnen. Møllen kravler efter et toiletbesøg ind til hende selv og kort tid efter sover alle i hytten.

En helt speciel dag på børnehjemmet!

Denne dag er et af de bedste minder fra vores tid i Indien. Vi var nogle frivillige der i fællesskab var blevet enige om, at sponsorere en dag med bådtur og strand for børnene. Det var alle pengene værd. Vi havde nogle dage op til planlagt, at denne dag skulle være helt speciel for de børn der kom med på turen. Efter nøje overvejelser omkring hvor mange børn og hvilke vi skulle have med på tur, synes vi at var godt forberedt til selve dagen. Men intet går som forventet i Indien, og vi ender med at være en del flere frivillige på selve dagen, hvilken er en klar fordel, men vi står også uden en liste over de udvalgte børn, på trods af lederen havde fået den. Det ender derfor med at vi skal stå til morgensamlingen og vælge de børn vi synes skal med på turen. Det var frygtelig hårdt, for selvom ingen af børnene forstod hvad vi sagde, var de uden tvivl (godt) klar over at det var de heldige der kom med os. Det var en barsk start på dagen, og hårdt at skulle ignorere de børn som græd fordi de ikke blev valgt, men eftersom det var umuligt at tage dem alle sammen med, måtte vi begrænse os til de børn vi havde planlagt at tage med, som var de der sjældent blev tilgodeset. Alt ændrede sig dog da vi stod og gav børnene deres ”udflugt tøj” på. Deres glæde over at de vidste at der skulle ske noget specielt er ubeskrivelig. Ingen af os havde set så meget glæde i de børns øjne før. Det var i sig selv en fantastisk oplevelse, som kun blev bedre da de fik lov til at side i børnehjemmets bus. Vi kørte hen til et sted hvor vi kunne sejle over til ”Paradise Beach”. Det var en kort sejl- tur, men det var tydeligt at børnene nød den. Da vi ankom til ”Paradise Beach” spurgte personalet flere gange hvad vi ville børnene skulle lege. De kunne ikke forstå at vi mente, at det var op til børnene selv, men til sidst accepterede de det, og personalet endte også med at have en skøn dag uden en masse strenge regler om hvad man skulle og ikke skulle. Da vi planlagde vores tur, var vi meget i tvivl om vi overhovedet ville have noget af personalet med, men det viste sig at være en klog beslutning, at vi tog dem med. Ikke kun på grund af når børnene sked i bukserne og skulle skylles, men også fordi vi fik et helt andet syn på dem, og dem på os. Børnene nød at måtte lege i vandet, lege i sandet, spille bold eller bare løbe lidt omkring som de havde lyst til. De lyste alle op, selv personalet smilte mere end vi havde set dem smile før. Efter flere timers legen i vandet og sandet, var vi alle smurt ind i sand og gennemblødt. Specielt os piger var sjask våde, fordi vi skulle bade i alt vores tøj, men det var det hele værd, for næsten alle børnene var ude at bade. Selv en meget genert dreng, som brugte de første timer oppe i hytten, som så ti min før vi skulle hjem, overvandt sin frygt, og turde at komme med ud at soppe. Inden vi skulle med båden tilbage til bussen, gik vi op til vores hytte for at give børnene noget af det mad vi havde fået at vide vi havde med til dem. Det viste sig at være nogle pakker ”marie kiks” og en mundfuld ris til hver. Børnene jublede, men vi var dog noget forarget over at det skulle forestille at være deres middagsmad. Vi fandt bagefter ud af, at de fik noget ordentlig mad da vi kom tilbage. Vi sejlede tilbage til bussen, og på trods af det var en kort sejltur, nåede halvdelen af børnene at falde i søvn på vejen. Aldrig har vi set dem så trætte og udmattet før. Det var dog ikke kun børnene der var trætte. Da vi afleverede børnene på børnehjemmet, var alle os frivillige også helt smadret. Det havde været en hård dag, men også den bedste dag. For os vil det altid være en helt fantastisk og uforglemmelig dag, som ikke kun gav børnene en fantastisk oplevelse, men også os.

Lidt praktiske ting Værd at vide:

Tøj skal dække skuldre, bryst og knæ, hvis man vil respekterer kulturen og undgå unødvendig opmærksomhed (man får som kvinde rigeligt i forvejen) Man skal prutte om priserne På guesthouset er der en vaskemaskine man har mulighed for at benytte, ellers er der rig mulighed for at vaske tøjet i hånden. Sikkerheden på guesthouset er rigtig god og vi har på intet tidspunkt følt os utrygge ved, at lade vores ting stå der. Der er et lille supermarked i Auroville og et større et af slagsen findes i Pondicherry, hvor alle nødvendige ting som f.eks. tandpasta og den slags kan købes. Vores mest-uundværlige-liste Praktiske ting: Myggenet Myggespray Kløestillende creme Desinficerende håndsprit/gel Toiletpapir (kan købes i de fleste supermarkeder) Plaster Medicin mod rejsediarre (meget få slipper udenom virussen) Vitaminpiller Kopi af pas og visum samt pasbilleder Lommelygte/pandelampe (der er strømafbrydelse min. to timer dagligt)

Bøger Lonely Planet/rejsebøger (hvis man vil opleve landet i weekenderne eller rejse rundt før eller efter, man har udført det frivillige arbejde) Ørepropper (til de med lidt sarte ører. Den gruppe tilhører vi ikke) Computer og tilbehør (f.eks. høretelefoner til brug ved skypesamtaler) Elkedel (f.eks. til kaffe og nudler) Bestik Snoller (man er vel en sukkergris?) Regntøj/paraply (afhængig af årstiden) Vi anbefaler Spisesteder: Surguru (byens bedste gobbi 65) Juice ´N Burgers (billig og lækre vegetar burgere og udsøgte forskellige friske juice) Asienhouse (et af få steder hvor man kan nyde vin og drinks til maden)

Ting på menúen: Gobbi 65 (blomkål stegt med et helt specielt krydderi – skal prøves) Masala Dosa Chokolade croissant fra bageren i Auroville

Top 3seværdigheder: Taj Mahal, Agra Ganges floden, Varanasi Mantrimandir (The Golden Globe), Auroville